Kollektiv trafik bliver selvkørende i fremtiden

DA 03.09.2021

Trapeze Group står bag IT-systemet til et af Norges største pilotprojekter for selvkørende kollektiv trafik. Et projekt med store perspektiver for fremtidens kollektive trafik.

Selvkørende biler er ikke længere fremtidsutopi. Teknologien er flyttet fra laboratoriet og ud på vejene. Lige nu kører selvkørende biler rundt i Skandinavien for at teste, hvordan de kan indgå i den kollektive trafik.

”Visionen med autonome køretøjer er, at man får et transportmiddel til rådighed 24/7 uden at være afhængig af, at en chauffør skal køre bilen. Det har et stort økonomisk perspektiv,” siger Christian Erikstrup, CSO i Trapeze Group.

Han peger samtidig på, at der fortsat er mange perspektiver ved teknologien bag selvkørende biler, som man i øjeblikket tester i forskellige pilotprojekter.

Selvkørende biler på vejene

Trapeze Group har leveret IT-systemet til et af Norges største pilotprojektet for selvkørende biler, hvor man skal testkøre flextrafik i Viken, som er regionen omkring Oslo i Norge. Formålet har været at undersøge, hvordan et autonomt transportmiddel ville interagere blandt andre trafikanter i et eksisterende trafikmiljø.

”Projektet i Oslo og Viken er et af de mere vidtgående pilotprojekter, for her tænker man ikke kun på bilen og ruten – man har i lige så høj grad fokus på at integrere det til de eksisterende IT-systemer, der håndterer den kollektive trafik,” siger Christian Erikstrup.

Netop det har været vigtigt for den norske transportvirksomhed Konsentra, som står bag pilotprojektet i Oslo og Viken. I over 15 år har de samarbejdet med Trapeze Group i forbindelse med forskellige transportprojekter.

”Trapeze Groups IT-system til kollektiv trafik er velfungerende, og de er derfor en naturlig samarbejdspartner for os. Vi har haft en smidig proces og en god dialog med Trapeze Group i vores pilotprojekt med selvkørende biler i Oslo og Viken,” siger Tor-Egil Skytterholm, CTO i Konsentra.

Ifølge Tor-Egil Skytterholm er pilotprojektet i Oslo og Viken et vigtigt skridt på vejen i forhåbningen om at implementere selvkørende kollektiv trafik i Norge inden for de kommende år.

Automatisering forbedrer kundeoplevelsen

Det banebrydende ved projektet i Oslo og Viken er, at man har kombineret en standardbil med autonom teknologi, som kobles til bilens computer. Trapeze Group har samtidig tilpasset et eksisterende IT-system, så det nu kan håndtere selvkørende biler og skabe interaktion med den autonome bil i forhold til alt fra opladning og kundebestillinger.

”Vi har integreret det autonome køretøj fuldt ud i den kollektive trafik, så det indgår i et samlet mobilitetsbillede. Vores IT-system behandler bestillingerne helt autonomt og udsender informationerne til bilen, så man ikke er afhængig af at ansætte personer til at stå for den del,” siger Christian Erikstrup.

Trapeze Groups IT-system til autonom kollektiv trafik kan med andre ord digitalisere et helt call-center.

”Omkostningerne ved et call-center er en faktor, men ikke definitivt den vigtigste. For os handler det primært om at skabe gode kundeoplevelser, og vi tror på, at en fuldt digitaliseret kunderejse vil bidrage til det. Man undgår telefonisk ventetid ved, at en medarbejder manuelt skal booke bestillingen og eventuelt skal kommunikere en forsinkelse ud til kunden. Med dette IT-system har man alt lige ved fingerspidserne ved hjælp af et par klik,” siger Tor-Egil Skytterholm.

Stort udviklingspotentiale

Trapeze Group har en dominerende position på markedet for IT-systemer til kollektiv trafik, og Christian Erikstrup ser et stort potentiale i at bidrage med teknologi til pilotprojekter for selvkørende transportmidler.

”Med projektet i Oslo og Viken beviser vi, at vores system også kan administrere selvkørende biler i den kollektive trafik,” siger Christian Erikstrup.

Christian Erikstrup peger dog på, at udrulningen af selvkørende biler kræver udvikling på flere områder. På nuværende tidspunkt er den europæiske lovgivning bag autonome transportmidler relativt stringent, og det er eksempelvis ikke tilladt for køretøjerne at køre mere end 30 km/t.

”I sidste ende handler det om at digitalisere vejnettet yderligere og at øge hastigheden på bilerne, og i den sammenhæng spiller myndighederne en enorm stor rolle,” afslutter Christian Erikstrup.

I første omgang går manøvren ud på at teste teknologien og brugerrejsen, så fundamentet for fremtidens kollektive trafik bliver støbt. Netop den rejse er Trapeze Group med på, og potentialet for morgendagens kollektive transport er stort.

Christian Erikstrup, CSO at Trapeze in Scandinavia, reports on recent developments within the global transport sector

6 ting du bør vide om optimering af kollektiv trafik

Optimering spiller en stadig stadig og afgørende rolle for offentlig transport. I nedenstående præsenteres 6 grundlæggende ting, som du børe vide om optimering af kollektiv trafik.

DA 11.09.2019

1. Optimering er ikke automatisering

Automatisering og optimering bruges ofte synonymt, men der er faktisk meget stor forskel på de to begreber. Automatisering handler om at bruge en computer til at udføre et stykke arbejde, der ellers ville blive gjort af et menneske. Optimering handler derimod om at analysere forskellige mulige løsninger og udvælge den bedste løsning, set i forhold til de kriterier, du gerne vil have opfyldt.

Med andre ord kan man betragte automatisering som en slags basisniveau der hjælper dig med at blive mere effektiv, mens optimering går endnu længere og giver dig mulighed for at nå dine mål, arbejde smartere og ændre hele opfattelsen af kollektiv transport i en positiv retning.

2. Optimering gør det muligt at håndtere “big data”

“Vi arbejdede sammen med en skandinavisk busoperatør for at nedbringe den tid, de brugte på planlægning. Samtidig ville vi gerne optimere den daværende plan. En af udfordringerne var de mange busstoppesteder, der var i centrum af byen. Antallet af stoppesteder betød, at chaufførerne havde utrolig mange forskellige muligheder for at skifte fra én bus til en anden i løbet af deres vagt. Planlæggerne ønskede naturligvis at begrænse den tid, chaufførerne uforvarende spildte på at gå imellem busserne, men det tog alt for lang tid for planlæggerne at udarbejde en mulig plan. Det var simpelthen umuligt for dem at få fuldt overblik og håndtere det enorme antal løsningsmuligheder.

I dette tilfælde præsterede vi at nedbringe planlægningstiden fra tre uger til kun en enkelt dag, det vil sige med 95 %. Derudover fik operatøren nogle meget gladere medarbejdere, fordi de slap for delte vagter. De sænkede også det samlede antal vagter og den betalte arbejdstid og opnåede på den måde en markant reduktion af deres omkostninger. Disse fordele har naturligvis stor værdi for operatøren, og vi er kun lige startet. Efterhånden som vi fin-indstiller optimeringsalgoritmen, vil gevinsterne blive endnu større.”

Hos andre operatører kan billedet endda være endnu mere komplekst. Forestil dig førnævnte situation med de mange stoppesteder, og tilføj så muligheden for at komme fra ét stop til et andet enten med personalebil eller som passager i en anden bus – eller måske endda ved at benytte tilbud fra konkurrenter, såsom sporvogne, letbaner eller taxa. Et almindeligt menneske kan umuligt håndtere så store datamængder. Det har du brug for optimering til!

3. Optimering kan så meget mere

Virksomheder, der leder efter automatiserings- eller optimeringsløsninger ønsker typisk at øge produktiviteten og/eller begrænse omkostningerne. Men optimering kan gøre så meget mere end det. Eksempelvis kan optimering bruges til at øge arbejdsglæden, fordi man kan sikre, at de enkelte medarbejdere har fokus på de opgaver, de er bedst til at løse. ”Hvis én person har nogle kompetencer, som en anden ikke har, kan optimering sørge for, at de hver især bruger deres tid på det arbejde, de er bedst til.

Hvad betyder det for kollektiv trafik? Fra passagerernes synsvinkel gør det en stor forskel at få kontakt til en dygtig konsulent hos kundeservice eller køre med glade og servicemindede chauffører. Sådanne oplevelser kan ændre opfattelsen af kollektiv trafik og dermed være med til at øge passagertallet.

4. Optimering er ældgammel matematik med fornyet kraft

På mange måder er optimering slet ikke noget nyt. Det er bare ældgammel matematik. Algoritmerne blev opfundet for mange, mange år siden, men vi begynder først for alvor at få glæde af dem nu, fordi computerkraften er blevet så meget større. Mange brancher – især transportbranchen – har arbejdet med optimering i mange år, men takket være den teknologiske udvikling kan de nu få langt mere værdi end tidligere.

5. Næste skridt inden for optimering? Prædiktioner

Prædiktioner er fremtiden inden for optimering, At simulere fremtiden er et af de mest interessante aspekter ved optimering. Vi kan tage et eksempel: ”Hvad kan jeg gøre, hvis jeg gerne vil reducere mine samlede udgifter med 10 %, eller hvis jeg gerne vil have gladere medarbejdere, der tilbyder en bedre service? Hvilke håndtag kan jeg skrue på, og hvad bliver konsekvensen i forhold til alt andet i min planlægning? Optimering kan give et solidt grundlag for at træffe den slags beslutninger – det er en krystalkugle, der lader dig eksperimentere med forskellige scenarier for at løse problemer, med udgangspunkt i dine ønsker til, hvad der skal ske i fremtiden.

6. Optimering af kollektiv trafik er blevet grebet helt forkert an!

Optimering vil ændre den måde, vi tænker på. I dag bliver ruterne fastlagt af myndighederne, og derudfra udarbejder operatøren vagtplaner og vognløb. Men det er en helt bagvendt måde at planlægge på. Det, vi burde gøre, er at starte med at se på efterspørgslen: Hvad har en given passager brug?, hvor og hvornår skal bussen stoppe for at løse dette specifikke behov?

Jo færre begrænsninger, du har, jo bedre en plan kan du lave med hjælp fra optimering. Såfrem operatørerne fik frie tøjler til selv at fastlægge ruterne, kunne de opnå en bedre plan, både i forhold til økonomi, medarbejdere, serviceniveau, og hvad de ellers måtte ønske at optimere.

Ali Khatam er medstifter af QAMPO en førende leverandør inden for optimeringsteknologi.
Af Ali Khatam

Ali Khatam har en kandidatgrad i Matematik-Økonomi med speciale i operationsanalyse og er medstifter af QAMPO (Query, Analyse, Model, Predict, Optimise) – en førende leverandør inden for optimeringsteknologi.

Digitalisering af kollektiv trafik: Sådan skal du starte

I en tid, hvor førerløse biler og andre teknologiske landevindinger kommer drønende med lynets hastighed, hvordan skal du så gribe hele digitaliseringsbølgen an? Vi kommer med et bud.

DA 11.08.2016

Når det kommer til digital forandring, er der noget helt elementært, de fleste mennesker ikke har erkendt, nemlig at vi indtil videre kun har set begyndelsen, at forandringen vil fortsætte i lang tid fremover, og at den faktisk aldrig vil stoppe. Tværtimod vil den ske hurtigere og hurtigere.

Og da kollektiv trafik – som jeg tidligere har påpeget – vil blive påvirket af digitalisering ligesom alle andre brancher, bør operatører begynde at forberede sig nu, hvis de vil kunne klare sig i konkurrencen.

På den anden side står alle operatører mere eller mindre i den samme situation, så bare det at begynde at tænke i denne retning er ikke så skidt.

Så hvor skal du begynde?

Det allervigtigste er at forstå og erkende alt det, som digitalisering kan gøre. På den måde vil der opstå en motivation til at klarlægge muligheder og udfordringer.

Første skridt er derefter at undersøge nuværende og kommende digitale tilbud fra alle former for leverandører. Førerløse køretøjer i forskellige afarter er et oplagt område. Udviklingen af førerløse køretøjer skubbes i dag fremad af etablerede bilproducenter og start-ups, og én af grundene er, at mere end 3.000 mennesker hver dag bliver dræbt på vejene rundt om i verden, hovedsagelig på grund af menneskelige fejl. Man regner simpelthen med, at maskiner er bedre chauffører.

Operatører er dog også nødt til at se på andre områder af digital teknologi, fx digital infrastruktur til at forbinde køretøjer og til at indsamle data fra brugere og køretøjer. Men også softwareløsninger, der er nøglen til at binde alle disse digitale fragmenter sammen og til at udvide og genopfinde kollektiv trafik med udgangspunkt i forbedrede og nye digitale services. Udforsk også mulighederne inden for systemer, der er baseret på kunstig intelligens, fx til automatiseret information og kommunikation med de rejsende.

Det næste skridt er at se nøjere på de forskellige transportformer, du tilbyder i dag og overveje, hvordan du for eksempel kan forene rutekørsel og bestillingskørsel til nogle mere fleksible tilbud. Dét var måske svært at gøre tidligere, men takket være digital teknologi vil det nu være muligt effektivt at integrere disse tilbud. Vær opmærksom på, at selv en simpel integration er en god start, da digital teknologi fortsat vil udvikles og hele tiden gøre det muligt at tilbyde bedre og bedre løsninger.

Tag også en snak om, hvilke former for transport, du kunne tilføje til dit system – delebiler, samkørsel og selv delecykler – enten via opkøb eller forskellige former for samarbejde.

Mindst lige så vigtigt er det, at du involverer din organisation. Alle er nødt til at forstå de fundamentale forandringer, digitalisering vil medføre. En sådan forståelse er vigtig for at organisationen kan tilpasse sig nye forhold og måder at arbejde på. Den kan også opmuntre medarbejderne til at komme med nye ideer, hvilket er et af de mest værdifulde aktiver i foranderlige tider.

Da de fleste mennesker bliver skræmt af forandringer, er du dog også nødt til at håndtere denne frygt ved at vise, du har den nødvendige indsigt og at du er klar til at adressere de udfordringer, digitalisering medfører.

Og endelig – vent ikke til i morgen. Begynd at forberede dig allerede nu. Den digitale forandring i kollektiv trafik er allerede i gang.

– Mats Lewan

Af Mats Lewan

Mats Lewan er teknologi- og videnskabsjournalist, taler og forfatter. Han beskæftiger sig med teknologiske forandringer, og hvordan de vil ændre vores liv og samfund.